Information om røntgenstråler
Alle former for medicinsk billeddannelse er til gavn for dig som patient, hvis de bliver brugt på den rigtige måde. Din henvisende læge og røntgenklinikken vil sørge for, at røntgenstråler anvendt til undersøgelse er med til at sikre, at du får stillet den rigtige diagnose, og dermed får den rigtige behandling.
Fordelen ved at bruge røntgenstråler overstiger langt den lille risiko, der måtte være ved at blive udsat for røntgenstråler. En almindelig røntgenundersøgelse, som mange af os har prøvet, kan udføres på alle dele af kroppen, men er specielt velegnet til at vurdere brystkassen og skelettet. Ofte består undersøgelsen af flere enkeltoptagelser.
Røntgenbilledet bliver dannet ved hjælp af de røntgenstråler, der sendes gennem den del af kroppen, der skal undersøges. Bløde kropsdele som fedt, muskler, hud og blod tilbageholder (absorberer) ikke meget af strålerne, og fremtræder derfor som mørke skygger på billedet. Knoglevæv vil derimod absorbere meget af strålerne og fremtræde som hvide skygger. Simple knogleundersøgelser bruger en meget lille dosis af røntgenstråler.
Vi bliver hver dag udsat for baggrundsstråling fra omgivelserne – fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser og fra byggematerialer. Baggrundsstrålingen i Danmark er ca. 3 mSv (milliSievert) om året. Hver røntgenundersøgelse giver os en lille yderligere stråledosis – der varierer fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Ved de lave stråledoser, der bliver brugt til undersøgelser, er en kendt skadelig virkning en minimal øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen, se tabellen herunder. Alle risikoniveauer er meget små sammenlignet med de 25-30 % risiko, vi alle har for at udvikle kræft, se tabellen nedenfor.
Er røntgenstråler skadelige?
Røntgenundersøgelser bidrager til den samlede stråledosis, man får gennem hele livet. Jo ældre man er, jo mindre er risikoen for at udvikle kræft forårsaget af røntgenstråler, simpelthen fordi der er mindre tid for kræften at udvikle sig i. Derfor er det vigtigt kun at udsætte børn for røntgenstråler, når lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at opnå en sikker diagnose. Den forventede risiko ved flere røntgenundersøgelser får man ved at lægge risikoen for hver enkelt undersøgelse sammen. Det gør ingen forskel, om du bliver røntgenundersøgt 10 gange på én dag, eller om undersøgelserne er spredt ud over flere år. Risikoen er den samme. Hvis du allerede har fået foretaget mange røntgenundersøgelser, og er bekymret for at få foretaget flere, så husk, at behovet for en ny undersøgelse altid bør vurderes ud fra den nuværende situation.
Beskyttelse af æggestokke og testikler
For at undgå unødvendig bestråling af æggestokke og testikler anvender vi blybeskyttelse ved undersøgelser, der involverer nedre del af bughulen, bækkenet, lænden og hofter, når du er ung nok til at få børn. Der kan være undersøgelser, hvor det ikke er praktisk muligt at bruge blybeskyttelse, da det kan dække for vigtige informationer i billedet.
Er du gravid eller i den fødedygtige alder?
Hvis der er mulighed for, at du er gravid, er det vigtigt, du fortæller det til personalet. Er du i den fødedygtige alder, vil personalet derfor spørge, om der er nogen mulighed for, at du er gravid. Et foster er følsomt over for røntgenstråler, derfor er vi særligt forsigtige med at fotografere gravide. Gravide skal derfor kun have taget røntgenbilleder, hvis det har behandlingsmæssig konsekvens i graviditeten. Denne beslutning træffer røntgenlægen eller radiografen på klinikken.
Husk at oplyse din læge om tidligere undersøgelser, du har fået foretaget. Det kan i nogle tilfælde spare dig for unødvendige undersøgelser.
Sammenligning af stråledosis:
| Røntgenundersøgelse | Svarer til i naturlig baggrundsstråling | Livstidsrisiko for kræft* | Middelværdi mSv** |
| Hænder og arme Fødder og ben Lunger | Få dage | Negligerbar risiko Mindre end 1 ud af 1.000.000 | Mindre end 0,1 |
| Skulder Hals Hoved | Få uger | Minimal risiko 1 ud af 1.000.000 til 1 ud af 100.000 | 0,1 – 0,3 |
| Mammografi Hofter Rygsøjle Bækken CT af hovedet | Få måneder | Meget lille risiko 1 ud af 100.000 til 1 ud af 10.000 | 0,3 – 2,5 |
| Nyre og blære Mavesæk Tyktarm CT af brystkasse VT af maven | Få år | Lav risiko 1 ud af 10.000 til 1 ud af 1.000 | 2,5 – 17 |
* Disse risikoopgørelser udgør en meget lille del af de 25% risiko, vi alle har for at få kræft.
** Middeldosis: målt ud fra middelværdien af de målte patientdoser ved en given undersøgelsestype. mSv (milliSievert)
Så meget stråling giver
Strålingsdoserne er her angivet i mikrosiervert (µSv), som er en ekstrem lille dosis. Man skaI udsættes for stråledoser på omkring 1.000.000 µSv (1.000 millisievert) før det udgør en akut sundhedsrisiko.